X

Fakta om boligen

Sagsnr:

V3379

Areal/kælder:

108 / 64

Rum:

3

Etager:

3

Grund:

882

Byggeår:

1949

Energimærke:

C

Store billeder

Solgt

Bøgebjergvej 3, Virklund

Gennemrenoveret kvalitetsvilla fra 40érne med i alt 172 etagemeter. Villaen er velbeliggende i naturskønne omgivelser med under 500 meter til badesøen Almindsø. Ligeledes er der flere omkringliggende skove bl.a.  Østerskov som ligger ca. 50 meter fra ejendommen. Østerskoven er velkendt med bøgetræer, gode skovstier og søerne Uglesø, Brillerne og Brassø. Ejendommen fremstår med tegltag og løbende udskiftede trævinduer. Villaen har gennemgående et udtryk af kvalitet, med synlige charmerende bjælker i lofterne samt Douglas plankegulve. Bøgebjergvej er kendetegnet ved godt naboskab, rolige omgivelser samt vejens smukke álle, som fører op til vejens varetegn "det gamle vandtårn". Der er kort afstand til fælles boldbane, skoven, skolesti til Virklund Skole, Virklund Fritidscenter, daginstitutioner og indkøbsmuligheder med dagligvarer, bager og slagter.

Villaen fremstår i tre plan, med en kælder i høj boligstandard samt stue og første sal. Entreen finder man i stueetagen, som fungerer som fordelingsgang til gæstetoilet, der har bad, væghængt toilet samt elementer fra JKE. Der er en flot trappe til kælder og første sal. Stueetagen består endvidere af stort køkken/alrum i åben forbindelse med stuen, med tilhørende brændeovn. Her kan hele familien samles og nyde hinandens selskab. Køkkenet har en flot massiv træbordplade samt elementer fra JKE. Fra dobbelt fløjdør er der adgang til sydvendt forsænket terrasse og til den skønne lukkede have. Første sal består af en repos, hvor der er plads til et mindre kontor. Herfra kommer man ind i et unikt værelse med loft til kip samt ovenlysvinduer, som giver rummet et helt fantastisk lys. Endvidere finder man et mindre værelse, som med fordel kan anvendes til børne- eller soveværelse. Kælderen består af 3 disponible rum - to store og et mindre, hvoraf sælger anvender det ene til beboelse. Her er Mogensen Danmark skabe. Eksklusivt stort  badeværelse med gennemgående sorte kvalitetsklinker og elementer fra HTH. Endvidere bryggers med sort stilrent betongulv. Der er indlagt gulvvarme på begge badeværelser.    
Tilhørende en dejlig lukket have med plads til boldspil og leg. Endvidere er der carport med plads til opbevaring. Endelig finder man bagerst i haven et stort opbevaringsrum, som kan bruges til at opbevare havens udstyr.  

Vameanlæg fra 2014 samt smarthouse elinstallation.