X

Fakta om boligen

Sagsnr:

V3311

Areal/kælder:

232 / 86

Rum:

7

Etager:

0

Grund:

1854

Byggeår:

1992 / 2006

Energimærke:

D

Økonomi

Kontantpris:

3.795.000

Udbetaling:

190.000

Brutto*:

17.085

Netto*:

14.311

Ejerudgift:

4.684

* Brutto og netto er oplyst ex. ejerudgift

Bestil fremvisning

Thorsøhøjen 6, Virklund

Velbeliggende udsigtsvilla i Virklund, hvor køreturen op til området giver et klart indtryk af, at denne villa er højtbeliggende i et naturskønt område med skoven i baghaven. Grunden har et fald på i alt 27 m, hvilket gør husets byggestil meget unik. Byggestilen på huset er inspireret af en australsk byggeteknik. Ejendommen er med træbeklædt facade i en koksgrå nuance med hvide sprossede vinduer. Udvendigt er der en overdækket carport, samt en overdækket veranda med et præsentabelt indgangsparti. Indenfor træder man ind i en fordelingsgang, bryggers med grå klinker og hvidt skabsinventar samt med vaskefaciliteter. Lyst køkken med tilhørende viktualierum i åben forbindelse til stuen/spisestuen med brændeovn og loft til kip med stort vindue i gavlen. Fra stuen er der udgang til en træterrasse, som er 22 meter lang. Herfra er der ligeledes udsigt til Virklund, trækroner, Thorsø og Borre Sø. 3 velindrettede værelser med trægulv, hvoraf det ene har eget badeværelse med badekar og bruseniche samt gulvvarme. Endvidere ekstra badeværelse med gulvvarme.    

Tilhørende en separat lejlighed i underetagen med egen indgang og i forskudt plan, hvorfra man har indgang i bryggers med skabsarrangement i lyse elementer og vask og mulighed for vaskefaciliteter. Herfra badeværelse med klinker og bruseniche, samt disponibelt rum. Fra bryggerset er der niveauforskudt adgang til køkken i hvide elementer og en massiv træbordplade. Køkkenet er i åben forbindelse med stue/spisestue, hvor man har vinduer fra gulv til loft med en storslået udsigt over naturen, Virklund og med kig til Thorsø. Herfra har man et værelse, som kan bruges til overnattende gæster. Derudover har man et lyst soveværelse med trægulv samt skab. Fra soveværelset kan man også nyde den fantastiske udsigt.


plantegning
plantegning